KANALISERING
Alle kan kanalisere, alle har evnen, men få benytter det bevidst.
At kanalisere betyder at modtage budskaber fra f.eks. guider, ærkeengle, de opstegne mestre på et højere bevidsthedsplan.
Det kan være ord v/klarhøring, billeder v/klarsyn, energi v/klarføling, alt efter hvilke evner, der bliver brugt i situationen.
Kanalisering er en energi frekvens, der strømmer til og videre igennem kronecenter ned til hjertecenter og fylder op med ubetinget Guddommelig kærlighed.
Kanalisering kan anvendes til råd og vejledning til dit videre liv. Du har din frie vilje, og du kan altid vælge om du vil følge deres råd og vejledning. Kanalisere med engleverdenen er smukt, fredfyldt og en givende energistrøm som sendes til os alle, når vi åbner vore hjerter for det. Kanalisere er en proces vi gør ofte - vi er bare ikke bevidst om det.
Din bevidsthed, dit sind er skabende energi, når energien får lov til at flyde frit har det værdi. Når du opfanger Guddommelige tanker, må du give dem videre for at få gavn af dem og lade andre gøre det samme, så de kan udvikle sig ligesom dig selv.
Dine åndelige hjælpere vil altid og til ethvert tidspunkt, vide hvad der er godt for dig at lære i den givne situation. Vær opmærksom næste gang du møder en person, der siger de forløsende ord. Hvis du bevidst stiller ind på et bestemt emne og kanaliserer det ud, så er det helt klart at din bevidsthed udvides hurtigere end hvis du ubevidst kanaliserer.